Facaderenovering

Renovering af facade

Facaderenovering i Sønderborg

Er facaden på dit hus ved at være lidt trist at se på? Så kan det være, at du skal have renoveret din facade, så dit hus fremstår som nyt igen. Der kan være mange fordele ved at få renoveret din facade på huset, og det kan ofte give meget i forhold til det samlede udtryk på huset.

Renovering af facade

Facaden er ofte det første, andre lægger mærke til, når de kigger på dit hus. En vedligeholdt facade kan derfor give rigtig meget og ovenikøbet få den samlede værdi på dit hjem til at stige.

At renovere en facade kan både betyde, at du får renset den beskidte facade ved at fjerne alger eller mos på murværket eller at få fjernet maling fra murværk og beton. Du kan også få malet facaden på ny – enten i den oprindelige farve eller i en ny, spændende farve, som kan give huset særpræg.

Der findes forskellige måder at renovere facaden på, herunder filtsning, vandskuring, omfugning, netpuds og tyndpuds.

Omfugning, puds og flitsning af facader

Filtsning er, når man trækker et tyndt lag filts på facaden. Det giver et moderne udseende og fås i mange forskellige farver. Vandskuring udføres ved, at man trækker filts på facaden, men i stedet for at bruge et filtsebræt bruges en våd mursten til at køre overfladen sammen. Det giver en mere grov overflade med mere struktur.

Ved omfugning af murværk beholder man den eksisterende mursten, hvor det så blot er fugerne, der bliver fornyet. En omfugning af hus er den facaderenovering, der kræver mindst vedligeholdelse.

Hvis dit hus til gengæld er i meget dårlig stand, kan det være en fordel at få pudset huset med netpuds. Her er der armeringsnet i grundpudsen og et lag filts. Du kan også få renoveret facaden med tyndpuds, som er mest anvendt, hvis man i forvejen har et pudset hus. Man pudser et tyndt lag puds på facaden og kører overfladen sammen med et pudsebræt.

Facaderenovering pris pr. m2

Når du skal have en facaderenovering, er prisen pr. kvadratmeter meget forskellig. Det afhænger af, hvilken en af de ovenstående metoder du har brug for til din facade.

En cirka-prisliste for de forskellige metoder pr. kvadratmeter kan se således ud:

  • Omfugning, pris pr. m2: 650-800 kr.
  • Pudsning af væg, pris pr. m2: 350-450 kr.
  • Vandskuring, pris pr. m2: 300-400 kr.
  • Netpuds, pris pr. m2: 500-650 kr.
  • Filtsning, pris pr. m2: 300-400 kr.

Igen er der selvfølgelig forskel fra hus til hus. Dette er blot estimerede priser for de forskellige facaderenoveringsmetoder.

Hvad koster facaderenovering?

Der er som sagt meget forskel på, om du skal have lavet omfugning eller netpuds, da materialeprisen og timerne, der bruges, kan variere meget. Men det afhænger også af andre faktorer.

Hvis du eksempelvis har mange udsmykninger på facaden af den ene eller andet art, der gør, at renoveringen vil tage længere tid, har det selvfølgelig også en betydning for prisen. En anden ting, der har stor indflydelse på prisen, er, hvilken stand den nuværende facade er i. Er der mange revner og huller i facaden?

Hvis det er tilfældet, er det faktorer, der skal udbedres, inden man kan gå i gang med selve facaderenoveringen. Det gør selvfølgelig også renoveringen lidt dyrere, da det kræver længere arbejdstid og flere materialer.

Hvis facaden er i virkelig dårlig stand, er man nødt til at sikre, at facaden er stabil nok til, at man kan gå i gang med selve renoveringen. Her er det især ideelt at få en murer-facaderenovering, hvor mureren går den igennem fra start til slut og ser, hvad der skal fikses.

Det gælder i stort set alle tilfælde, at det er en god ide at få en professionel murer til at hjælpe dig, så du får det bedste resultat.

Brug for mere information eller et godt tilbud?

Så skriv til os på nedenstående formular

(+45) 30 62 62 98
michael@horupmurerforretning.dk